Vælg en side

Outlander er en serie på efterhånden 8 bind, af amerikanske Diana Gabaldon. Den første bog blev udgivet tilbage i 1991 og der er flere bøger på vej i serien. De første bøger er blevet lavet til en tv-serie, hvor sæson 3 er lige på trapperne – mere om det senere.

På trods af, at Outlander efterhånden er en ældre udgivelse, så er det først nu at jeg har opdaget denne ret fantastiske serie. Outlander kan klart anbefales hvis du er vild med historie, en god kærlighedshistorie krydret med en lille smule magi.

– Begyndelsen

Den første bog har på dansk fået titlen Outlander – den engelske kvinde. Bogens fortælling tager sit udgangspunkt i 1946, hvor sygeplejersken Claire tager på en tur til skotland sammen med sin mand Frank Randall. De har begge tjent under 2. verdenskrig og har været væk fra hinanden i mange år. Det er derfor på tide, at lære hinanden, at kende på ny. Frank er uddannet historiker og er selvsagt meget interesseret i alle de historiske monumenter som er, at finde i Skotland. Men snart står det klart for læseren, at idyllen ikke kan vare ved og at deres kærlighed kommer på en gevaldig prøvelse.

På en tur til en stencirkel i Inverness, bliver Claire slynget tilbage til 1743’s Skotland. Efter at have haft et sammenstød med nogle engelske soldater, bliver hun reddet af nogle skotter. Skotterne bringer hende til Castle Leoch, som er hjemsted for MacKenzie klanen. Her får Claire brug for, at bruge sine evner som sygeplejerske til, at pleje seriens anden hovedperson James Fraser.

– Jamie Fraser

Jamie og Claire udvikler hurtigt, en stor respekt for hinanden og et venskab spire frem. Jamie er nevø til MacKenzie klanens overhoved Colom og hans bror Dougal. Der er en kompleks dynamik imellem de to onkler og eftersom, at det højskotske heller ikke er et helt ufarligt sted, at befinde sig. Dette skyldes, at der helt naturligt også er en del politiske problemstillinger. Oven i dette er der også både små og store intriger som man må forvente, at der finde på en højborg som Castle Leoch. Jamie er på alle måder, fanget imellem alle disse tråde og prøver på bedste vis at undgå at blive fanget i edderkoppernes spind. Jamie er en høj bred rødhåret skotte og i forhold til sin samtid er han noget af en gentleman. Claire og Jamie’s kærlighed tager egentlig dem begge to med storm. Claire har selvfølgelig sine forbehold, da hun selvfølgelig vil tilbage til sin egen tid og ikke mindst Frank. Det er en hemmelighed, som ikke overraskende er hård for Claire at holde for sig selv.

– To mænd et ansigt

Jack Randall er kaptajn i den engelske hær og er den første person som Claire møder, da hun lander i 1743.
Claire forveksler ham med hendes elskede Frank. Men finder står hurtigt klart, at Jack på ingen måde er Frank. Jack Randall skal vise sig at være en karakter, som man for enhver pris har lyst til at undgå. Jeg har flere gange taget mig selv i at scanne siderne, for at sikre mig at hans navn ikke ville optræde. Som læser bliver man hurtigt klar over, at hvis Jack Randall optræder i en scene, ja så kan alt ske. Han er uden tvivl en interessant og kompleks karakter, men samtidig så giver han mig gåsehud.

 – TV-serien

Tv-serien følger indtilvidere bøgerne ret nøje. Der er selvfølgelig en del scener i bøgerne, som ikke bliver vist i serien. Dette er selvfølgelig normalt, ellers så ville det også blive nogle virkelig lange afsnit. Der er dog nogle scener som de har skrevet om eller tilføjet til historien. Jeg synes at de har gjort det på en rigtig fin måde, som komplimentere historien i den første bog.

– Alt i alt

Så glæder jeg mig vanvittig meget til, at komme igennem med bog nummer 2! Der er lagt op til at alt kan ske og jeg må indrømme at jeg har ret store forventninger til efterfølgeren. Forhåbentlig så kan efterfølgeren indfri mine forventninger. Jeg kan godt indrømme her at jeg har smugset sæson 2 på netflix og her er jeg bestemt ikke blevet skuffet.